Polarforedrag
Vi ligger hjælpeløst fanget i vores telt. Vi er på vej over indlandsisen. Det hele begyndte så godt med solskin og brede smil. Men nu er alt gået helt, helt
galt. Vejret er skiftet lynsnart og nu ligger vi i vores telt midt i en
rasende piterak, en kold vind med orkanstyrke der kan vare dagevis. Vi kan ikke tale sammen i stormen, vi kan ikke sove på grund af larmen og fordi orkanen hele tiden forsøger at løfte teltet op fra isen, hvor det er boltet fast. Havde det her været et hotelophold, havde vi forladt stedet omgående. Ikke mindst på grund af toiletforholdene...
Men det er ikke kun stormen der giver problemer, det gør klimaforandringerne også. Overalt er der sprækker i isen. Nogle gange hopper vi over, andre gange krydser vi dem over tynde snebroer.Det går nogenlunde. Bortset fra, da jeg faldt i...
Læs mere |
 |
"Giv mig hunde og vinter, så kan I godt beholde resten" , sagde Knud Rasmussen. Hvor har han dog ret. Det her er livet.
Både for mig og hundene der løber foran mig. Viftende med halerne. Ligesom små flag af glæde. Det meste af tiden løber jeg sammen med dem. En dagstur på mellem 110 og 150 km om dagen er ingen sag, synes jeg. Måske tager jeg fejl. Det hele bliver mere og mere underligt som dagene går. Jeg bliver kørt helt derud, hvor trætheden udsletter skellene mellem virkelighed og drøm. En god drøm vel at mærke.
Det er historien om et hundeslædeløb hvor 6000 søgte om at komme med og jeg er den ene af to udvalgte der kæmper om en placering på podiet. En plads på podiet får vi. Ikke fordi det betyder noget, for podiet er også afslutning på en tur, jeg helst aldrig ville ha' skulle stoppe. Det betyder en hård afsked med mine hunde. Særligt Snehvide, som blev min store kærlighed på turen. Det her er historien om når livet ikke kan blive bedre.
Læs mere
|
|
Det her er historien om et skib der finder masser af is, om en hvid
amerikansk løgn der har Al Gore med på sidelinjen. Og så er det en
beretning om amerikanere der lever op til alle de fordomme vi
europæer måtte have om dem. Og om at de alligevel altid har ret.
Jeg er et af tre ansatte ekspeditionsfolk som nu skal tækkes med amerikanerne.
Læs mere
Læs artiklen(bragt i Politiken, og siden på Fyens Stiftstidende i en anden udgave). |
|
|
arme fortællinger om 
kolde eventyr